Simon Christensen fra Rostrup i Nordjylland har været på geddetur og sendt os denne fine fangstrapport.
– Den korte vinter har givet tidlig kriblen i fingrene for at komme af sted, og da solen endeligt stod skyfrit på den smukke danske himmel kunne jeg ikke dy mig mere, fortæller Simon. – Stængerne og diverse grej blev pakket i bilen, og så drog kæresten og jeg af sted til “det hemmelige sted”.
Til trods for den høje sol var luften stadig en smule kølig, og efter et par timers forsøg med forskelligt grej og flytten af fiskeplads var det lykkedes min kæreste at få sig godt plantet på den medbragte fold-ud stol med tæppet omkring sig, nok velvidende om at det måske ikke var i dag der skete det helt vilde.
Jeg selv var måske også begyndt at lade håbet drive en smule af sted, da jeg på det tidspunkt ikke havde mærket så meget som ét eneste hug, eller for den sags skyld set et flod bevæge sig unaturligt på vandskorpen. Men som en hver lystfisker sikkert har oplevet kan tingene ændre sig, også ret drastisk. Jeg havde lige flyttet et rig med bundmede og sildefilet til et andet sted i søen, og på vej over til den anden stage ser jeg pludselig at flådet bevæger sig voldsomt og derved bryder det ellers så stille vandspejl, hurtigt får jeg smidt hvad jeg nærmest har i hænderne og får grebet stangen, og på det tidspunkt er jeg ikke i tvivl, så efter et modhug kunne fighten starte.
Normalt syntes jeg tit at opleve at gedder kan virke dovne når vejret rammer de kolde perioder, og til tider give en noget sløv fight deraf, men om det flotte forårsvejr ligesom os andre havde fået denne fine maddamme op på dupperne skal jeg lade være usagt – det følte ihvertfald som om at bjørnen var vækket fra sit hi.
Hun forsvandt hurtigt af sted med linen inden jeg nåede at se et glimt af fisken, og der gik da også ét minut eller 2 inden vi fik hende at se. På det tidspunkt stod min kæreste klar ved siden af med nettet, og de fisken kom ind mod bredden var ingen af os i tvivl om at det var en fin fisk. Fighten skulle dog slet ikke slutte her, og det krævede en 3-4 store udløb inden hun var så træt at vi kunne nette hende og forsigtigt få hende op af vandet. På land blev hun nænsomt afkroget, vejet i vejeslynge, og efter et foto blev hun pænt hjulpet i vandet og af sted igen. Det var uden tvivl den bedste (og længste!) fight en gedde har givet mig, og det var en rigtig fed måde at starte foråret på, nu kribler det blot endnu mere i fingrene efter at komme af sted, slutter Simon.
