– Efter en lang periode med frost, havde jeg glædet mig længe til, at der skulle komme plusgrader og frit vand igen, fortæller Christian Kuntz. – Efter et par dage med varme var nogle af de større søer isfrie, hvorimod mine lokale småvande stadig havde et godt lag is på. Men afsted gik det, og jeg ankom heldigvis til et isfrit vand.

– Jeg riggede to stænger til med mellemstore skaller fisket pop-up, så de lige akkurat svævede lidt i vandet og ikke lå skjult i grøden. Og så var det ellers bare med at sætte sig i stolen og vente i solen. Der gik ikke lang tid, før der var bud efter min agn – og snart var der et par bip på bidmelderen efterfulgt af et run, som jeg hurtigt fik givet modhug på. Til trods for, at jeg fisker med modhageløse kroge, vil jeg nemlig meget gerne udgå at kroge fiskene for dybt. Så et hurtigt modslag er et godt råd.

– Efter en god tung fight og et par udløb kunne en super flot januargedde glide i nettet, hvorefter krogen selv faldt ud. Jeg tog et par hurtige fotos, og derefter genudsatte jeg fisken, der langsomt og nærmest majestætisk svømmede ud i dybet igen. Konge! Nu var det tid til en frokost varmet på mit medbragte blus. Midt i maden var der igen bud efter min skalle, men nu på den anden stang. Og da jeg endelig fik den ind og skulle til at tage et par fotos, var der bud på den anden stang. – Der var fast fisk, men desværre slap den lige ved netkanten.

– Efter en lille pause, som skulle bruges på en kop kaffe og en slapper i solen, var der igen bud efter min agn. I alt blev det til seks fisk med den største på 8 kg. En perfekt start på et nyt fiske år, slutter han.

Du kan få en masse god viden om takler til fiskeri med død agn i denne video på Fisk & Fris Youtube, hvor det er gratis at abonnere.

 

Hobie Outback fiskekajakker.dk

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This