En klassisk ABU Refleks spinner var, hvad der skulle til for at overliste denne 4,5 kilos gedde til hug på en ellers meget død dag. 08-03-2012 – MED FORÅRET godt på vej bliver mange lystfiskere fristede til at komme ud med snøren. Mark Clausen og Christian Stadil fra Århus tog derfor på et gedderaid den 2. marts i det midtjyske.

Søen var helt blank, da de steg ud af bilen over middagstid, men der gik to timer før, der var hug. Efter flere og diverse desperate agnskift endte de begge med en ABU Reflex spinner i orange for enden af linen. Og så skete der noget.

Blot tre meter fra bredden faldt hugget.

– Vi kunne se hvordan gedden tog spinneren med et stort haps. Tre minutter efter, uden den vilde fight med den vintertrætte gedde, fik vi den landet. Den målte 77 centimeter og 4,5 kilo, slutter Mark.

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This