– Jeg har på det sidste fisket en del, men har ikke rigtigt kunne finde fisk med størrelse i mine lokale vande, fortæller Mads Davidsen. – Så da jeg alligevel var en tur i Midtjylland, var det jo oplagt og tage en kastestang med til gedderne, for jeg havde lige tid til at fiske et par timer. Det skulle også vise sig at være en god idé.

– Fiskeriet startede ud med, at jeg fiskede med de store modeller af Hardeel og Hybridpike, da jeg på tidligere ture har fanget rigtig godt på dem i dette vand, men jeg kunne ingen reaktion få på dem, så jeg satte en Savage Gear Deviator Swim på, og så gik der da også kun fem kast, inden en god fisk kom og huggede på fuld tryk lige foran fødderne på mig. Jeg fik et kæmpe chock, men en super flot fisk var nu kroget og sad lige i saksen. Den gled ind over nettet i første forsøg, og efter et par hurtige billeder kom den ud igen. Jeg fik dog ikke mål på fisken, men jeg vil gætte på, at den var lige under meteren, så det var en super flot fisk.

– Allerede igen to kast efter fisk jeg hug igen, men denne gang var det en mindre fisk på ca 80 cm, og resten af tiden skete der ikke mere på trods af flere pladsskift samt en del forskellig agnskift. Lige meget hjalp det, men skidt. Jeg havde maksimalt to timer at fiske i, og et par flotte fisk blev det da til. Efter en del ture til dette vand ved jeg, at det ikke er et sted, hvor man fanger mange fisk, men man kan være heldig og fange nogle af de helt store.

 

Hobie Outback fiskekajakker.dk

 

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This