– Forleden var jeg taget ud for at fiske aborrer i min nye Kinetic Admiral flydering udstyret med et Deeper Chirp+ 2 ekkolod, fortæller Malthe Wisler Johansen. – Gennem dagen havde jeg nok en 30 aborrer oppe og vende, men ingen større end 37 cm. Da lyset skiftede ved en 18.30 tiden, var der dog pludselig noget tungt, der havde taget min 9 cm Stanley the Stickleback jig fra Westin. De klassiske små aborrerusk var blevet erstattet af lange hurtige udløb, som fik bremsen til at skrige. Min 10 grams UL-stang, der er bygget af John Balleby, kom virkelig på prøve. Men den klarede det dog fint, da jeg efter 15 minutters tovtrækkeri kunne lande en imponerende septembergedde på 106 cm og i virkelig god stand. Da vandet var 18,5 grader, valgte jeg ikke at veje den, så den hurtigt kunne få friheden igen. Men jeg tænker, at den sikkert har vejet over 9kg?