Evert Oostdam fik en af turens største fisk – en rigtig fed madamme på 12,55 kilo og 118 centimeter. Fisken blev fanget på en Big Bandit i farven Jeppan.29.11.10 – ET HOLD DYGTIGE geddefiskere fra Strike Pro Europe var forrige weekend mødt op til geddefiskeri i Finland øst for Helsingfors. Der var rigeligt med udfordringer i det finske med temperaturer under frysepunktet, kraftig vind og sne. Selvom betingelserne ikke var det bedste ville de dog ikke give op!
Mika Mäkelä og Janne Helenius fra Strike Pro Finland havde forberedt turen grundigt. Fra Sverige var Klas Hagert, Jimmy Lindahl, Fredrik Bohlin, Stefan Drum Manor og Andreas Thunström mødt op, og selv hollandske Evert Oostdamn fra Pike Master Lures kunne melde sin ankomst.
Weekenden var virkelig vellykket med en maske fiskesnak og godt fiskeri til trods for at temperaturen kun sneg sig op på 1-2 grader. Tilsammen fik geddefiskerne 69 gedder på knapt to dages fiskeri – knapt, fordi der bliver mørkt allerede ved tretiden derovre!
Mange af fiskene faldt for den nye rødglødende farve af Big Bandit.