– Vi tog ud en dejlig søndag i den smukke midtjydske natur lige før middag med intentionerne om en stille og hyggelig tur, hvor vi skulle teste nogle nye paravaner og “bade” nogle Westin agn, fortæller Helene Høien Jensen. – Men vi havde bestemt ikke forudset hvilket gedde-bonanza vi skulle havne i et par timer senere! Så stille og roligt blev det (gudskelov) ikke…

– I løbet af to timer havde vi haft så mange gedder i båden, at vi helt havde opgivet at tælle dem. I mellem dem var der en PR til Flemming på 116 cm på 10+ kg taget på en Westin 27 cm Slim Teez ‘Headlight Herring’ og en PR til mig på 118 cm og mindst 15+ kg, på en Westin 18 cm Bull Teez “Baltic Pike”. Sidst nævnte var så tung, at jeg ikke kunne svinge den op og holde den vandret. Hvis den havde rystet bare én gang med hovedet, er jeg sikker på, den ville have brækket mit håndled! Jeg er glad for at jeg har fightet en del laks før jeg skulle håndtere den der. Batteriet på vores digitalvægt var løbet tør, hvorved vi desværre ikke kunne veje fisken. Men det var en super fight og en fantastisk oplevelse. Alle gedder blev genudsat og svømmede gladeligt videre, slutter Helene.

 

 

Flemming meed sin flotte fisk på 116 centimeter.

Flemming meed sin flotte fisk på 116 centimeter.

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This