– I lørdags brugte jeg dagen på en af Silkeborgs mange søer med min kæreste og et par geddestænger, fortæller Irena Mathiasen. – Den første tur efter legen er altid noget særligt, også selvom det næsten er en måned siden, at fredningen stoppede.

– Jeg havde nok forventet, at dagen ville byde på flere men mindre gedder, så da dagens første hug faldt, blev jeg noget overrasket! Det her, det var en tung fisk! Fra dybet kom en stor gedde med min Berkley Zilla Glider på tværs i munden. Den store fisk tog flere gode udløb og lod sig ikke lige sådan nette, for hver gang den kom tæt på båden, slog den med halen og stak ned af igen. Til sidst lykkedes det dog at snige den i nettet, og stemningen i båden blev hurtigt høj. Den smukke gedde blev vejet til 10,3 kg, og efter et hurtigt billede blev den sendt retur til dybet. Jeg fangede ikke andet denne dag, men hvad gør det, når den eneste fisk man fanger er i den kaliber. Hvilken fantastisk start på sæsonen, slutter hun.

Har du selv været ude at fiske, så send os 10-15 linjer og et godt foto fra din tur. Skriv til jb@fiskogfri.dk eller telefon 30 70 02 36.

 

Friluftsland sommer

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This