Martin Damgaard Nielsen rykker som sædvanlig meget godt igennem på de Fynske kystørred, og i går var ingen undtagelse:

– Rygter om store blankfisk på Vestfyn fik mig og min makker til at sætte kursen mod Helnæs yderkyst i går morges, fortæller han. – Til at starte med havde vi enkelte fisk, der bare fulgte efter blinket, men ikke rigtigt ville have det. Det var dog først, da min makker satte en Bornholmerpil på, at der var der en fisk, som huggede. Det var en stor nedgænger på over de 70 centimeter, som hurtigt fik friheden igen.

– Så kan det ellers nok være, at jeg fik sat en 28 grams Bornholmerpil for enden af linen, og det kunne bare ikke gå hurtigt nok. Og – ganske som forventet ville havørrederne have den, og så tog det ellers fart for os begge. Vi fik cirka 15 havørreder omkring målet på land, hvoraf to røg med mig hjem på henholdsvis 50 og 57 centimeter, slutter Martin sin beretning til Fisk & Fri.

Har du også fået en god fisk eller har haft en oplevelse, som du gerne vil dele med Fisk & Fris brugere, så tøv ikke med at kontakte redaktionen på telefon 30 70 02 36 eller jb@fiskogfri.dk

 

Friluftsland

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This