Jakob Kristensen med sin første Skjern å laks på 12,5 kilo med en længde på 111 centimeter.29-04-2012 – WEEKENDEN den 19.-22. april var afsat til laksefiskeri i Skjern Å. Det var en aftale som Jakob Christensen og hans kammerat Rasmus havde indgået under en fisketur til Gudenåen sidste år hvor det blev til en lille laks på 3,5 kilo.

Målet var de store sølvblanke premierefisk fra Skjern Å. Der blev joket voldsomt med optimistiske fangster under den lange tur – helt fra Sjælland over Fyn til Skjern – som der hører sig til.

Der blev fisket igennem fra start af, men fangsterne var ikke i nærheden af Jakobs og Rasmus’ stænger. Det foregik andre steder i åen. Der blev snakket med mange – som lige som dem – ikke havde fanget noget.

Den 21. efter aftensmaden gik Jakob alene til åen med spinnegrejet. Han havde monteret en Rapala wobler for enden af linen,

– Et par meter fra egen brink får et kæmpe hug, som jeg med det samme ser i overfladen to hurtige gange. Jeg er med det samme klar over, at det er en 10-pluser, som er i den anden ende. Laksen tager et udløb på 200 meter opstrøms, hvor jeg nærmest småtripper op ad brinken og forsøger at undgå at falde, fortæller Jakob og fortsætter.

– Da jeg kommer op rundt hjørnet og får øje på andre fiskere og nogle af vores nye kammerater fra lejren, får jeg kaldt dem over inden laksen beslutter sig for et gå en tur nedstrøms igen efter at have bevæget sig rundt ved hjørnet af åen. 50 meter ned begynder jeg at kunne mærke trætheds tegn og begynder at arbejde den ind til brinken, hvor en venlig flok lystfiskere hjælper til med at få laksen landet. Klimaks er nået efter et kvarters fight og jeg kan overvære min første Skjern å laks, endda på første tur, veje 12,5 kilo og måle 111 centimeter, slutter Jakob.

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This