– I går tog jeg på fyraftenstur til Batterihagen ved Snaptun i Horsens, fortæller Allan Sørensen. – Jeg havde fri fra arbejde kl. 13.30, hvorefter jeg runder hjemmet, hvor en ny wobler vælges og monteres. Valget falder på Steen Karlsen/Otto Poulsen wobler – som jeg aldrig har fisket med i farven Lilla/Rød/Perlemor og 14-17 gram. Nå men afsted det går i bilen.

– Der er cirka minutter i bilen og yderligere 20 minutters gang til Batterihage/Svenskeskansken, som er en tange i Horsens Fjord, der strækker sig ud mellem Snaptun og Pøt, fortsætter han. – Jeg ankommer til spottet og begynder at affiske rundt om spidsen. Vandet er klart og stille. Næsten ikke en vind rører sig. Temperaturen i luften cirka 6 grader, og vinden kommer fra sydvest med 5 m/s.

– Wobleren kastes ud i det stille vand, og jeg finder ret hurtigt ud af, at den går temmelig højt i vandet, så den skal indspinnes i ret langsomt tempo, for at den får tid til at bevæge sig naturligt i vandet. Efter en time hugger en lille fin blank undermåler, som afkroger sig selv i nettet. – Super, tænker jeg, wobleren kan fange fisk, så jeg forsætter med den.

– Vandet er forsat stille, og jeg nærmer mig den sidste spids/rev, hvor vinden tager til en smule, da den kan komme ind bagfra. Vandet er mere uroligt og grumset her. Et langt kast ud over revet resulterer i et kontant hug, og jeg er hurtigt klar over, at det er en 50+er. Den tager et par gode udløb samt spring 25-30 meter ude, hvorefter fisken så småt begynder at miste kræfter, så jeg kan begynde at tænke på at nette den. Jeg får den tættere på, men pludselig begynder den at rulle vildt rundt i overfladen. I denne fase er jeg virkelig bange for at miste den, men jeg får den heldigvis i nettet. Det er en smuk blank havørred på 57 cm, og vægten siger 1.82 kg. Den er bare super flot, da den ligger der på de lidt rødlige sten i vandkanten, slutter Allan.

Husk at sende dine gode oplevelser i form af en fangstrapport og et par gode fotos til redaktionen på 30 70 02 36 eller jb@fiskogfri.dk

 

Garmin Quatix

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This