27-04-2012 – FORLEDEN KUNNE VI BERETTE om Rune Hausager der havde været et smut i Serritslev P&T. Og så hvorfor ikke prøve den lokale i Bindslev, hvor Rune selv kommer fra?
Det gjorde han den 22. april, hvor han med sin fluestang og en lille Montana i str. 12 overlistede endnu en flot regnbueørred på 4,65 kilo.
– Efter at have prøvet samtlige fluer i boksen, prøvede jeg til sidst den mindste Montana nymfe, og i første kast, lige efter flueskiftet sad den der. Den gav heller ikke op uden kamp, men på land kom den efter en lang og spændende fight i tusmørket, slutter Rune.