– Vi var på vores sidste dag på Bornholm taget til sydkysten, for at give det en chance trods vind fra sydvest på 13 m/sek, indleder Gorm Larssen fra Sønderborg sin fangstrapport. – Det var vanskelige forehold, men kl. 15 fik jeg et kæmpe hug helt inde foran hvor jeg stod. Jeg så en stor fisk der bare tog min polar Magnus vendt sig i overfladen og gik udad.
Der var total fleks i min 11,6 fods bombardastang, da fanden tog ved fisken. Den sprang helt fri af vandet fire gange. Mine ben rystede og jeg tænkte kun på, om mit forfang nu også var bundet korrekt. Da der var gået 20 min kunne jeg med hjælp fra min makker nette fisken, slutter Gorm og tilføjer at han vejede og målte fisken til 5217 gram 79,5 centimeter.