– Dagen startede ud med en kemi b eksamen hvor jeg fik et 10-tal, og det skulle selvfølgelig fejres, fortæller Johannes Thorbjørn Hansen, der går i 2.g. – Da jeg kom hjem igen, blev den lette fluestang pakket og afsted tog jeg sil søen. En sort modhageløs Wooly Bugger kom for enden og i andet kast fik jeg første fisk. Den var nok omkring 45-50, så det var ikke den største fisk, men smuk det var den. Jeg fiskede videre, og jeg havde flere hug inde foran fødderne af mig, som jeg ikke fik kroget. Jeg havde også en mindre fisk på omkring 40, der rystede sig løs i et spring.

– Der var virkelig gang i den, men jeg gad godt lige slutte af med én mere fisk. Mit sidste spot var et sted, hvor jeg skulle ud og vadefiske, for at kunne fiske det. Jeg listede stille igennem vandet uden at lave for meget ravage, imens jeg tog nogle kast. Da jeg kom helt ud, fik jeg placeret min flue langs en sivrække. Der gik ikke langt tid, før der kom et tungt hug, hvor jeg godt kunne mærke, at det var en god fisk. Da jeg så fisken første gang, syntes jeg meget det lignede en fisk, jeg havde fanget før. Det var nemlig en meget unik fisk med en orange/rødlig farve. Efter en god fight på det lette grej kunne jeg liste fisken over netkanten med stor glæde. Jeg fik taget et par hurtige billeder og jeg fik målt fisken til 62cm. Et par hurtige sving med halefinnen og væk var den igen.

– Jeg undersøgte straks billederne fra ét år og én dag tilbage, og jeg kunne konkludere, at det faktisk var den samme fisk, som var vokset 3 cm siden. En afsluttende bemærkning herfra er derfor at catch and realse i den grad betaler sig. Ikke nok med at jeg kunne få denne skønne fisk at se igen, om nogle år kan jeg forhåbentligt også få dens yngel fra i vinters at se.

 

Kizuma line

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This