Isgang eller tidligt forårsfiskeri er af mange fjord- og kystfiskere forbundet med kanonfiskeri med masser af hugvillige havørreder. Læs videre og få de rigtige råd til hvor og hvordan du fanger de første ørreder i det iskolde vand.
Af Andreas Aggerlund
En smuk overspringer taget få timer efter isen slap sit tag ved Lammefjordens Sydkanal.
EN LANG, MØRK OG KOLD VINTER lakker mod enden. De seneste dage har jeg holdt nøje øje med issituationen i Isefjorden. Der har den seneste uge været flere forgæves ture, hvor vandet har været stift, men i dag skal det være. Vinden er frisk fra sydvest, det er otte grader i luften og det småregner – det er svært at forstille sig bedre forhold til et dundrende startskud. Isen har sluppet kanten de fleste steder i fjorden, men små tanger og rev holder standhaftigt fast i de små ti centimeter tykke isflager, som har dækket vores fiskevand i over tre måneder.
Med faretruende høj fiskefeber, beslutter min fiskemakker og jeg at hjælpe modernatur lidt på vej, og vi begynder at brække de cirka 15 meter is af, der binder en meget stor flage til det lave rev, som vi vil fiske. Da den sidste del af flagen bukker under for de to fiskehungrende isbrydere, lyder der en dyb rumlen over hele fjorden og den kvadratkilometer store isflage kommer i bevægelse. 30 minutter senere kroger jeg den første af mange fisk i den nærmest isfri fjord og da solen går ned kan et par kammerater og jeg gøre status med utallige iskolde havørreder – et sandt bonanza.
VIL MAN RAMME DAGEN kræver det en del opsøgende arbejde. Der skal holdes øje med isen og dens udvikling, hvis man vil være på pletten, når isen går, og i mange tilfælde er det ensbetydende med en del rekognoscerende arbejde. Mange vil sikkert opleve flere ture til fiskevandet, inden det kan fiskes, for at vurdere isens tykkelse og gisne om, hvornår den går.
I min fiskevennekreds er vi gode til at deles om denne opgave, hvilket betyder, at vi næsten altid rammer dagen, men det er ikke alle, der er så heldige. Der findes imidlertid rimeligt præcise vejrtjenester, som kan hjælpe dig med at være på rette sted på rette tid. www.dmi.dk har en online havisprognose, i den tid på året, hvor det er relevant. Desuden har DMI links til svenske og tyske vejrtjenester, som underligt nok er noget mere udførlige og præcise på de danske farvande. Som alle andre vejrtjenester er de dog rimeligt generelle og dækker store geografiske områder, så hvis man vil have den helt lokale og præcise opdatering, kræver det desværre, at man ser pladsen med egne øjne.
En lang hård vinter kan være streng mod den energiske kystfisker. Her får Peter Kirkby afløb for de værste abstinenser ved Lammefjordens Nordkanal.
VIND OG LUFTTEMPERATUR er de absolut vigtigste faktorer for godt isgangsfiskeri. I det tidlige forår er det ofte hård sydvestlig vind, som er gunstig, da den ofte er lun. Hård vind sætter desuden bevægelse i vandet, og det er det, der skal til. Om det er store flager, der brækker af og kommer i bevægelse eller våger, hvor vinden arbejder med kanten er underordnet. Bare der er vind og bevægelse. Kraftig regn kan også være en udslagsgivende faktor for isens udvikling. Det er selvfølgelig ikke så rart at stå i på en kølig marts dag, men sådan er vilkårene nu engang ved dette fiskeri.
PLADSERNE, som fisker godt ved og efter isgang er ofte de inderste partier af fjorde eller vige, hvor vandet varmer hurtigst op og ofte er en anelse mindre salte. Der findes rigtigt mange pladser landet over som fx bunden af Isefjorden, Vejle Fjord, Mariager Fjord, Horsens Fjord, Roskilde Fjord, Præstø Fjord, Odense Fjord og mange, mange flere. Alle disse fjorde har hver især deres hotspots, og der er med garanti masser af uopdyrkede pladser og partier, der periodisk byder på kanonfiskeri i særklasse. Som nævnt er det ofte de inderste partier af fjordene, som er gunstige, men stræk med nærtliggende udløb eller kildespring kan også samle stimerne.
De år, hvor vinteren trækker ud, falder isgang og børsteormssværmning ofte sammen, så husk at have et par imitationer i boksen til dette spændende fiskeri.
UGERNE EFTER isgangen kan sagtens byde på strålende fiskeri, selvom det har en tendens til at være lidt mere spredt. Fiskeriet er ofte bedst helt tidligt om morgenen samt de sidste timer med sollys. Det gode ved denne periode er, at det værste køfiskeri er løjet af, og at man mange steder kan finde pladser, hvor man kan gå alene eller med få medfiskere. Desuden er alle pladser som regel isfri, og man har derfor et langt større pladskartotek at vælge ud fra.
Fiskene er stadig samlet i større stimer, så det gælder om at være enormt mobil, indtil man finder dem. Når man har fundet dem, gælder det til gengæld om at blive på dem og følge dem – og det kan være svært, da de kan have fart på.
DE ISFRI VINTRE kan selvfølgelig også byde på fantastisk fiskeri på selvsamme pladser. Det er ikke et altafgørende faktum, at der skal have været låg på, og man vil i perioder med lunt vejr efter en længere periode med frost kunne opleve lignende fiskeri. Her har vinden også stor betydning, da det lave vand hurtigere varmer op, når der kommer lidt bevægelse – og især pladser med pålandsvind er at fortrække. Der er selvfølgelig også dage, hvor en høj sol fra en skyfri himmel kan sætte gang i de kuldeslåede vinterfisk, men mine erfaringer dikterer, at en lun pålandsvind og regntunge skyer generelt er meget bedre.
FISKERIET er ofte let og lige til, når man først har fundet fiskene. Er man som mig udrustet med en fluestang ved dette fiskeri, er en slow intermediate line sagen. Jeg har oftest en rejeflue eller kutling for enden af forfanget, men jeg tildeler det ikke den store betydning. Fiskene er sultne og fødetilgangen er sparsom, så de tager, hvad der bliver serveret. Jeg fisker på trods af vandtemperaturen ikke min flue langsommere end resten af året.
De mange snedriver, som ofte ligger tilbage længe efter isen har sluppet sit tag, er glimrende »køleskabe« til dagens fangst.
Fisken kan sagtens indhente min flue, og jeg er af den overbevisning, at en hurtigt fisket flue, dækker mere vand end en langsom, og derfor bliver eksponeret for flere fisk. Med spinnestangen er bombarda ret effektivt, men også små livlige blink og kystwoblere udløser mange hug. Andre sværger til langstrakte, højtgående og livlige blink, hvilket muliggør lange kast og store afsøgningsområder. Mulighederne er mange, og det meste virker. Fiskene er langtfra kræsne, så chancerne for at de tager er derfor stor – hvis du vel og mærke kan finde dem.
Falder isgangen sammen med en børsteormssværmning – som den ofte gør, så kan fiskeri med levende børsteorm være ubeskriveligt effektivt. Jeg har oplevet, at en lystfisker, som fiskede med levende orm, brugte mere tid på at fighte fisk end at fiske til dem og med til historien hører, at vi andre på pladsen måtte kæmpe hårdt for vores ganske få fisk.
Hvis man vil prøve kræfter med dette fiskeri, kan man faktisk samle orm på pladsen. De sværmende orm er dog lidt smattede og kan ikke agnes direkte fra vandet, men hvis man har en æske med avisstrimler til at opbevare dem i, er ormene faste og fiskeklar på et par timer.
Farvet fisk som denne er en del af oplevelsen i den kolde tid, og de bør behandles med same respekt som alle andre fisk. Det er ofte let at mærke når der er en faldert i den anden ende og hvis man ikke ønsker at hjemtage den, bør den fightes hårdt og kontant for at mindske stress. Vil man have et fangstbillede tages dette i vandet som her.
DET LAVE VAND er ofte nøglen til succes, og derfor bør man bestræbe sig på ikke at vade for dybt. Mange lystfiskere har tendens til at vade ud til livet, inden de begynder at fiske, hvilket betyder, at fiskene på mange pladser er bag dem. At fiskene går så lavt betyder også, at de hurtigt kan blive skræmt eller trykket. Derfor kan det være en god ide at holde pauser og lade fiskene komme ind igen. Er man mange på pladsen, betyder dette en del kollektive pauser. Det lyder måske lidt underligt, men står der ti eller flere mand og kaster deres agn ud i fjorden reagerer stimen negativt på det efter kort tid – og pauser er nøglen til at få dem ind og i hugget igen. Glæd dig til det går løs.
Vis hensyn til sidemanden
Der skal være plads til alle, og det kan til tider være rigtigt mange. Derfor må man væbne sig med tålmodighed og finde sig i, at der kan blive en anelse trængt på pladsen. Gider man ikke at fiske »køfiskeri«, kan man slide lidt på vadestøvlerne og finde sit eget hotspot, hvor man kan fiske i fred – der er stadig uopdyrket vand derude.
Isbryder
Kommer man til en plads, hvor isen er lige på vippen, kan man faktisk skynde processen en hel del frem. Ofte er større isflager kun holdt fast på mindre holme eller rev. Får man brudt denne forbindelse, kommer isen i bevægelse, hvilket har en øjeblikkelig effekt og fremskynder smeltningen helt enormt.
Farvede fisk
Det tidlige forår er forbundet med nedfaldsfisk, og der kan alt afhængig af plads og tid på året være enormt mange af dem. Det stiller nogle krav til lystfiskerne, som dyrker dette fiskeri. Nedfaldsfisk skal – hvis man ønsker at genudsætte dem fightes meget hårdt, så de hurtigst muligt kan genudsættes. De skal ikke på land, og hvis det kan undgås skal de heller ikke i nettet. Fight dem hurtigt ind, tag fat om halen og pil krogen ud. Hvis du vil have et billede af fisken sker dette i vandet. Det samme er selvsagt gældende for undermålere og andre fisk man ikke ønsker at hjemtage.
