Det er fluen, der har overliste de store ørreder i Serritslev. Denne 5-kilo som Steffen R. Nilsson tog den 3. marts huggede på en hvid belastet nymfe.STEFFEN ROSENKILDE NILSSON ville sammen med et par kammerater udfordrede fiskelykken i Serritslev i håb om et par fisk den 3. marts.

– Allerede efter 10 min. fiskeri, får min kammerat hug på powerbait fisket på bunden, og efter en vild fight lander han turens første fisk, som er en flot regnbue, på lidt over 4 kilo, fortæller Steffen.

– Lidt efter er det mig der får hug, og kan med det samme mærke, at det er en god fisk. Den stikker af i det ene udløb, efter det andet og er helt vild. Men efter små 10 min. kommer den ind til kanten, hvor min kammerat håndlander den – en super flot regnbue på 5 kilo. Så alt i alt en super dag ved søen, med to fine fisk på tasken, slutter Steffen.

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This