– Forleden efter skole, havde en kammerat og jeg bestemt os for, at vi skulle ud at fiske gedder med død agn, fortæller Phillip Secher. – Vejret var skiftene, og der var masser af vind, så det råbte nærmest bare gedder. Vi fik hurtigt sat stængerne i vandet, og der gik ikke længe, før det første bid lød. Det var en lille gedde på omkring 80 til min kammerat, hvorefter vi fik et par hug på skallerne, men ikke noget vildt.

– Pludselig lød bidmelderen igen. Jeg fik givet modhug, og en rigtig flot gedde på 99cm var nu snart i nettet. Vi var næsten sikre på, at gedden var 1 meter, men måtte desværre nøjes med 99cm. Min kammerat fik efterfølgende en på 92cm, og så var der ellers masser af hug.

– Søndag eftermiddag ville jeg afsted igen, men denne gang i min lille jolle. Jeg tog afsted med en anden kammerat, hvor vi fiskede aktivt med store gummidyr. Vi fangede ingenting og drog derfor hjemad. Imens vi sejlede hjem, ville jeg se, om jeg kunne få en gedde på at trolle igennem søen. Vi var næsten i land, da et kraftigt hug kom. Jeg kunne hurtigt konstatere, at det var en stor gedde. Da vi får den tættere på båden, ser jeg hurtigt, at det godt kunne være en meters gedde, men jeg måtte desværre igen nøjes med et par centimeter for lidt. Den var tykkere end den fra sidste tur – men 98cm. Gedden huggede på et gummidyr med en stor paddletail, slutter han.

 

Grejxperten

 

 

Phillip Secher med en af sine flotte gedder på død agn.

Phillip Secher med en af sine flotte gedder. Denne huggede på gummi, den øverste på død agn.

    Havørred - Refleksioner på kysten

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This