havørredFisk & Fris Frederik Hansen har haft en fremragende havørred tur på Stevns! Her er hans beretning:

-Efter lidt efterretninger fra Fjord-rejen David Thormar gik turen til Stevns, og forholdene så rigtig fine ud da jeg ankom kl. 19. Bølger, svæv i vandet og tydelige strømskel lige ud for pladsen…
Første kast gav bonus og en fin fisk lidt over målet blev genudsat. Herefter fik jeg et par hug, og 20 minutter senere fik jeg et meget kontant hug, efterfulgt af 20 meter udløb. DEN ER STOR, tænkte jeg, men til min overraskelse fulgte den meget fint med ind, og så stor var den heller ikke, men 2,4 kg fin sommerørred lå nu i stenene.

Et kvarter efter var der bud efter mit rød/sorte blink igen. Denne gang et lille forsigtigt hug: Spinstop, efterfulgt af et langt sweeep, og så var der tværstop! Fisken stod stille 60-70 meter ude og begyndte nu langsomt at tage 5-10 meter line… Herefter var der lidt tovtrækning, hvor fisken gik på tværs et par gange med nogle voldsomme hovedrusk der indikerede at denne fisk var stor.

Jeg skød den umiddelbart til ca. 4 kg, men da den kom ind til bredden, kunne jeg se den var rigtig stor – ca 7 kg – og den velkendte (længe ventede) følelse af benene der ryster og talen højt til fisken var nu tilbage. Fisken var svær at presse de sidste 5 meter ind til land (havde selvfølgelig ikke fangstnet med) – men endelig kom den ind, og jeg kunne kane fisken ind på land med et tag om halen. Fisken var helt rolig oppe på land, og blødte ikke nogle steder, hvorfor jeg besluttede mig at sætte fisken ud igen – jeg havde jo alligevel en fin 2,4 kgs  og den kunne nem. Så efter lidt måle/veje og et par lynhurtige billeder, blev den returneret! Det hele gik så lynhurtigt at det var svært at fatte, men der blev alligevel brølet ud over Klinten over denne fisk! 6, 5 kilo, og dermed 200 gram tungere og 2,5 cm længere end min tidligere kyst PR – også fra Stevns.

Fantastisk!

Herefter var der lidt dødt – så også en sæl på pladsen – men lige før lukketid (21:30-21:45) fik jeg to fine fisk mere – på ca 42 og ca 55 cm, som også blev genudsat.

Stærkt fisket Frederik. Tillykke med den nye PR fra alle os på redaktionen!

/ask

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This