– Jeg har netop haft en helt fantastisk fiskedag i det sydsvenske med mine venner Javier og Anders, fortæller Hashim Al-Husseini. – Selvom vi måtte køre en del rundt, så fandt vi til sidst fiskene. Anders og Javier fik en del fisk, men jag var helt i min egen verden og fik de første mange, mange kast intet. Men – efter hvad der føltes som en million kast, mærkede jeg et lille nap. Jeg skiftede krogen på min gennemløber – Sømmet, og tog et kast til. Så fik jeg noget, som jeg først troede var bundhug, men det var det tydeligvis ikke, da linen pludselig blev flået af hjulet…
– Konge, råbte jeg og kaldte på Javier, der efter en god fight kunne lande den flotte fisk, som du ser på billedet. Anders kom ilende til, og allerede på god afstand kunne han se en glad og hoppende Hashim…