– Jeg kørte fra arbejdet kl. 14 00 mod pladsen, som der er 45 minutters kørsel til, fortæller Antonio Frederik. – Jeg forestillede mig at jeg skulle fiske uden waders, men da jeg så det lave vand, så var det nødvendigt med waders – og heldigvis havde jeg dem med. Da jeg kom i vandet, mødte jeg en fluefisker, der havde fanget seks fisk, og som fortalte mig, at vandet var perfekt. Han sagde, at jeg nok skulle få en stor fisk.
– Det håbede jeg på, hvorefter jeg gik 100 meter til venstre og fik en blank undermåler. Efter den mistede jeg en anden, og så kastede jeg langt skråt ud, hvor jeg mærkede tre forsigtige hug, og så sagde det ellers SLAM. Fisken sad den der perfekt, og startede med små spring på afstand, hvor jeg blot vurderede den til 50 cm. Men halvvejs inde skiftede den taktik og begyndte at krølle om sig selv. Så begyndte den at gå dybt sidelæns, og jeg kunne ikke presse den mere. Jeg gik derfor op stranden for at få den tættere på, og det virkede… ikke. Så jeg gik 20 meter ud i vandet igen, og fik den to gange på netkanten, før den var der. Fisken målte 71 cm og vejede 4,410 kilo. Havørreden blev fanget på Mike Alstrøms gennemløbswobler i sort/rød.