Tempelkrogen helt nede i bunden af Isefjorden har givet fint med pæne fisk på det sidste. En af dem, der har haft succes er Jacob Helgren Burmeister:
– Jeg var i søndags taget til vandet som så mange gange før, og denne gang besøgte jeg pladsen ved Munkholm Broen i Isefjorden, fortæller han. – Vi var en håndfuld gutter, som trængte til lidt frisk luft ovenpå Corona udbruddet, så vi aftalte at mødes på parkeringspladsen ved ishuset for at se, om vi kunne være heldige at få en fisk.
– Vi delte os op – nogle gik nord for broen, og jeg selv gik syd for broen, fortsætter han. – Ved vandet blæste en køling og frisk vind fra sydvest, som fik bølgerne til at rejse sig en smule. Jeg vurderede, at hvis jeg startede med at gå et par kilometer, så kunne jeg p.g.a. vinden, få et mere mageligt fiskeri på vejen tilbage. Jeg spændte derfor vadestøvlerne og gik afsted. Undervejs mødte jeg en fluefisker, som fredfyldt stod og hev line ind. Pludselig havde han fisk på, og med et hurtigt modhug og en kortere fight havde han landet en pæn havørred på omkring en halvmeter. Fiskene var her altså. Forholdene var rigtige, og for en gangs skyld befandt jeg mig midt i det.
– Jeg traskede det sidste stykke vej, før der kom en naturlig lille pynt, som jeg besluttede at gå ud ved. Den hvide stripper på de 12 gram, havde jeg hørt skulle være giftig, men efter godt 25 ture uden fisk vidste jeg, at det nok mere handlede om at ramme dagen. Alligevel blev den sat på. Jeg bevægede mig langsomt udad, imens jeg fiskede vandet af. Bunden var mudret, da jeg kom ud omkring hoftehøjde, og herfra begyndte jeg så at bevæge mig langs kysten. Nogen havde bildt mig ind, at når vandet var koldt, skulle der fiskes langsomt, men livligt. Det gjorde jeg så.
– Efter en halv times tid, så var den der! Et forsigtigt hug, udløste mit modhug, og så kunne jeg ellers se min lille 8 fods stang bøje, som jeg aldrig havde set det før. Bremsen hvinede, før jeg fik den spændt lidt til, og så var vi ellers i gang… Da den sprang fri af vandet første gang, kunne jeg se, at den var pæn. Det var vel omkring et år siden, at jeg sidst havde haft en ørred på krogen, så der skulle ikke tages nogen chancer.
– Ørreden svømmede rundt om mig, imens jeg fedtede med at få nettet klar. Jeg rystede helt ned i mine knæ, som jeg kun har oplevet det fra bukkejagt. Hold op hvor måtte det her bare ikke gå galt! Efter hvad der føles som en evighed, men som nok i virkeligheden kun var 2-3 minutter, havde jeg nettet klar, og ørreden var så småt begyndt at blive træt. Det lykkedes mig i andet forsøg at få den i nettet. Sikke en forløsning! YES!! Det viste sig at være et flot eksemplar på 58 centimeter, og min morfars gamle vægt viste 2,7 kilo. Fisken var helt klart en personlig rekord, da min fangstjournal indtil videre kun tæller to havørreder. Sikke en oplevelse, slutter han.
2,7 kilos pragtfuld fjordørred fra Isefjordens Tempelkrogen til Jacob Helgren Burmeister,
