Klara med sin nye personlige rekordørred på 5,0 kilo, som hun tog på en Gulp Alive Floor Worm.21-03-2012 – 9-ÅRIGE KLARA LARSEN fra Græsted var den 17. marts sammen med sin far, Jesper Larsen, taget til St. Rosenbusk for at fiske lidt ørreder.

Der var meldt kvalitetstid sammen med far, idet målet var at få fingrene i en ny personlig rekordørred. Den tidligere var på 3,1 kilo, så hun mente, at der var plads til forbedringer.

Der blev rigget til med ny agn – Gulp Alive – hvilket hurtigt gav et hug. Flådet forsvandt og Klara greb stangen og en hård fight begyndte.

Ørreden gik tungt og tog mange seje udløb, et sikkert tegn på stor fisk. Klara gav den alt og var spændt godt for, og da ørreden endelig kom til syne, bakkede hun for at lægge yderlig pres på fisken. Efter seks-syv udløb mere, kom ørreden på land og en ny personlig rekord var en realitet.

Ørreden vejede 5,0 kilo med en længde på 68 centimeter. Flot klaret!

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This