Jovan-beni Amzujkic med den flotte dublé – en bækørred på 3,5 kilo og en laks på 3,0 kilo.23-04-2012 – DEN 16. APRIL var Jovan-Beni Amzujkic fra Frederiksværk taget til Solbjerggård Ørredfiskeri for at overliste nogle af ørrederne med sin gennemløber.
Efter små fem minutters fiskeri hugger den første, men der gik 10 minutter før fisken var landingsklar. På land kom en bækørred på 3,5 kilo med en længde på 64 centimeter.
Glad og tilfreds fortsatte Jovan sit fiskeri, og noget tid efter falder et hug i kanten af sivene.
Fighten går i gang og efter fem-ti minutter kommer en sølvblank laks til syne, der med sine 3,0 kilo er et prægtigt syn.
Det skal bemærkes, at Jovan-Beni Amzujkic er en del af Balkan Exspress – et lystfiskerinitativ som du kan læse mere om i det kommende nummer af Fisk og Fri.
Og om manden kan fiske – det er der vist ingen tvivl om!