Søren Børsting er en glad knægt. Han er kun femten år og sidder her med en flot blanklaks på hele 10,5 kilo fra Gaula. En fisk som mange fiskere kun tør drømme om. 18-06-08 SØREN BØRSTING fra Højslev har været en tur i Norge for at fiske i Gaula. Den 2. juni startede fiskeriet klokken 2.30 om morgenen. – Efter første tur ned over strækket uden fisk, snupper han en kort pause og en mundfuld kaffe inden han går ud igen. – Allerede i første hug var der bud efter ormen, men ikke noget som ville blive hængende, fortæller Søren Børsting til Fisk & Fri. – Sidst på strækket er der meget hård vandføring, så jeg skiftede til lidt tungere bly. Jeg benyttede mig af den teknik jeg havde fået laks på dagen før og kaster mit tackel helt over til den anden bred. Min orm havde ikke drevet mere end to meter, før der var noget ved den igen. Denne gang fulgte den efter hele vejen ud midt i elven før den for alvor tog fat. Mín Abu Conolon stang blev flået ned til vandoverfladen, fortsætter Søren Børsting. – Efter cirka 15 minutters hård fight var den klar til håndlanding og alt går lige efter bogen. Det var en utrolig smuk blanklaks på 10,5 kilo fordelt på 100 centimeter. Sikke en herlig dag, slutter Søren Børsting.

Skal du også på fiskeferie, så kan du finde inspiration her.

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This