– Dagen starter klokken 07.00, hvor vi kører fra Aalborg mod den Syddjurske kyst i håbet om en vinteroverspringer, fortæller Patrick Toft. – Efter ankomst med kaffe, lidt brød og en øl i tasken begiver vi os hen ad stranden til dagens spot. Flere fiskere er på vej hjem igen, da at vi ankommer. Vi fisker de første 30 meter – hvor min kammerat får en lille fin grønlænder, som får friheden igen. Vandet er meget grumset på dagen grundet højt vand og vindskifte, men vi fisker videre på stykket. Vi fisker omtrent fire timer i de meget dybe badekar og rev omkring spottet, men med kun enkelte kontakter, som ikke sad der gennem dagen, vælger vi at holde en lille pause. Herefter vil vi op for at fiske den sidste kant af badekarret, før vi vender om. I løbet af dagen havde vi mærket fisk på selve kanterne af badekarrene, og den sidste kant skulle selvfølgelig også have en chance:

– Jeg går op og tager omkring fire kast efter et agnskifte, og pludselig får jeg et rigtigt tungt hug, så min stang flekser voldsomt. Fisken går konsekvent dybt i flere minutter, før den begynder at tjekke bremsen på mit hjul. Jeg fighter fisken lidt hårdere, og den går op i et nervepirrende flot spring. Nu er det virkelig tydeligt at se, hvor stor en fisk det er. Jeg lander fisken sikkert med hjælp af min kammerat, og med rystende hænder samt pumpende adrenalin, beundrer vi den smukke overspringer på hele 69 cm. Den flotte havørred huggede på en Savage Gear Seeker på 24 gram i pink pout.

– I 2017 fangede jeg en flot overspringer på 68cm, så denne dag fik jeg en ny PR med 1cm. Det har været en dag hverken jeg eller min kammerat vil glemme.

 

Jans Lystfiskershop

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This