– Dagen startede kl 07.00 på den første plads, fortæller Daniel Gammelby Jensen. – Her var næsten for stille, og efter 20 minutters tid rykkede vi videre i håb om mere uro i vandet. Det lykkedes ved næste spot, hvor vi havde et meget langt stræk, som vi besluttede at fiske godt af, mens vi bevægede os hen langs kysten. Efter halvanden times fiskeri og et stræk på 200-300 meter fandt vi endelig en stime fisk, og inden for 15 minutter havde vi fået fire fisk på mellem 43 og 47 cm.

– Jeg havde dog besluttet mig for at fiske et lille rev af, som jeg havde fundet på kortet, fortsætter han. Vi fortsætte derfor videre hen af kysten til det lille rev, og efter 10 minutters fiskeri gav min beslutsomhed pote. En god fisk slugte min gennemløber, og jeg kunne straks mærke, at fisken havde en god størrelse. Den søgte konstant væk fra overfladen og slog nogle kraftige slag med halen. Efter 3-4 minutter kom den til syne foran mine fødder, og så gik det stærkt med at få nettet frem. Lidt efter gled fisken over netkanten til stor jubel for både min far og især mig, for havørreden var 65 centimeter lang og vejede 3,2 kilo. Revet gav yderlige en fisk på lige over de 40 cm til min far, slutter han.

 

Owner Hooks

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This