– Vrads Put and Take har været mit hjemsted for fisketure igennem hele sommeren, siger Carsten Juhl. – De skønne omgivelser og hårdt figthende fisk skaber de perfekte rammer for mit fiskeri. Når man drejer ned af grusvejen, for at køre ind i skoven, forsvinder det meste kontakt til omverdenen, for der er intet signal eller internet på telefonen, hvilket skaber de perfekte rammer for at finde ro & fokusere på fiskeriet. Inden man rammer enden af grusvejen, kommer man forbi søerne på venstre hånd. Her er dejlig natur og to fine størrelser søer, som er lige til at gå til.

– Da min gode kammerat Daniel Aalling og jeg endelig fik planlagt en fælles fisketur søndag igen, så var det næsten en selvfølge at turen gik mod Vrads. Daniel har ellers ikke altid været tilfreds med, at vi skulle derop, fordi fiskeriet ikke rigtigt ville lykkedes for ham. Men søndag blev der ændret på dette! Det danske efterår viste sig fra sin bedste side med trist gråt vejr, masser af regn og godt med vind! Men dette stoppede os ikke!

– Stængerne blev rigget op og gjort klar til en seriøs omgang UL gummifiskeri, hvor den primære agn var Flexibait Fatworm i Hvid med banan duft fra Skull gear. Selvom vejret gjorde spot fiskeriet meget mere besværligt – så fik vi alligevel spottet en masse fisk i løbet af turen og lagt flexibaiten ud til fiskene & lad os bare sige… fiskene elsker det! Dette fiskeri kan bare et eller andet… Jeg elsker at se, hvordan fiskene reagerer, og så ellers prøve at tirre dem til at bide. Der findes næsten ingen bedre følelse, end når man ser fiskene indhalere ens agn, og så starter fighten! Flexibait er helt perfekt til dette fiskeri, fordi de er flydende og kan derfor fiskes ekstremt langsomt samt med en livlig gang i vandet. Fire regnfulde timer endte med at give 19 flotte regnbueørreder, som lå fra 1 kg op til omkring de 5 kg. Hvis i endnu ikke har besøgt Vrads, så vil jeg klart anbefale jer dette…

 

Friluftsland

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This