På fladfisketuren med Jans Lystfiskershop blev der landet godt med fisk – i alt blev det til cirka 350 landede fisk!25.10.10 – FISK & FRI OG JANS LYSTFISKERSHOP afholdte onsdag den 20. oktober en fladfisketur på Øresund, hvor de 28 deltagere havde en rigtig god tur.

Vejret viste sig fra en overraskende god side og fiskerne havde havblik hele dagen, hvilket sker meget sjældent. Fiskeriet gik ligeledes rigtigt godt. Den samlede dagsfangst blev på cirka 350 fladfisk – flest ising – men også en del skrubber op til 900 gram. Der var ikke så mange rødspætter, men enkelte fisk op til 800 gram blev der taget. Også nogle små torsk, enkelte hvillinger samt knurhaner blev landet. Ligesom fladfisketuren året før fangede Rene Christensen flest fisk med 33 stk. Jesper Larsen, der er kendt for sin fangst af rygstribet pelamide (også kaldet bonito), fik 32 og Kim Riboe fik 28. Indehaver af Jans Lystfiskershop, Jan Kristoffersen kunne notere sig med 25 fladfisk.

Alt i alt havde fiskerne en rigtigt dejlig dag på vandet, og vejret må siges at have helt perfekt.

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This