Trods en tam weekend uden fisk, blev det hele reddet af denne fantastiske hunlaks på 7,35 kilo.08-06-08 – MARTIN JEPSEN fra Kolding og hans kammerat havde besluttet sig for at tage et smut til Varde Å i weekenden i uge 22 for at fiske efter laks. – Vi fiskede hele aftenen om lørdagen ved omfartsvejen øst for byen, uden at fange noget, fortæller Martin Jepsen til Fisk & Fri. – Søndag morgen valgte vi at prøve Linding Å for at se om vi kunne fange en bækørred eller to, men de ville heller ikke hugge. Så vi kørte ud til Sig for at fiske laks i Varde Å igen, fortsætter Martin Jepsen.

– Da vi havde fisket et godt stykke nedstrøms og fanget lidt aborrer, besluttede vi os for at tage hjem. Vi blev enige om at tage et par kast mere, hvilket resulterede i at laksen huggede på min mepps spinner. I første omgang virkede fisken specielt stor, men da den rullede i overfladen, kunne vi se at det var en rigtig flot hunlaks. Kort tid efter kunne vi nette fisken og den blev vejet til 7,35 kilo og målte 94 centimeter. Så blev vores weekend blev redet alligevel, slutter en glad Martin jensen.

    Hvidovre Sport

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This