Prisen for fisketegnet stiger i 2012. De ekstra midler skal gå til naturgenopretning og fiskepleje.FØDEVAREMINISTER METTE GJERSKOV og Danmarks Sportsfiskerforbund er nået til enighed om, at de omkring 200.000 danske lyst- og fritidsfiskere skal bidrage med omkring 10 mio. ekstra kroner til vandløbsrestaurering og fiskepleje.

Samtidigt øges statens bidrag til puljen, hvilket betyder at der de næste tre år vil være ekstra 132 millioner kroner til naturgenopretning af åer og vandløb.

Prisen for et årskort til lystfiskeri stiger fra 140 kr. til 185 kr. om året. Et fisketegn til fritidsfiskeri stiger fra 275 kr. til 300 kr. Fisketegnene kan købes online på www.fisketegn.dk.

Fisketegn på mobilen

Ved hjælp af et nyt mobilsite fra Fiskeridirektoratet kan man købe fisketegn direkte på mobiltelefonen. Via en GPS-funktion kan man sikre sig, at man ikke fisker i fredningszonen samt læse en masse info om regler og sikkerhed. Desuden kan man bruge Fiskeleksikonet til at finde ud af hvad det er man har fået på krogen, samt læse om levesteder og fødegrundlag.

Mobilsitet kan hentes på www.m.fisketegn.dk, og er optimeret til både iPhone og Android.

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This