Fisk & Fris udsendte, har nu fisket destination nr. 2 på deres rejse i Amazonas – nemlig et stort opdæmmet område, hvor der tidligere var skov, men nu er en kæmpe sø med masser af døde træer og andre snags.

– Represa Samuel er et vildt område, fortæller de. – Scenariet minder mest af alt om noget fra en gyserfilm, bare i dagslys. Men ikke desto mindre er det betagende at sejle rundt imellem de døde træstammer og fiske efter peacock bass – alias tucunare, som giver en fight man ellers kun kan læse sig til. Til trods for at årstiden kun giver fisk op til 3kg i dette område, kan man sammenligne det med gedder på epo. Vi behøver vist ikke at nævne, at der var nogle teenagelignende råb og skrig som tangerede en Justin Bieber koncert – mest fra Tue Blaxekjær. Men sjovt det var det.

– Vi sidder nu i en bus og skal bevæge os 600km længere ind i regnskoven via knapt så afrettede og jævne veje, for at ankomme til vores sidste to camps. Her byder fiskeriet på meget større fisk såsom grove peacock bass, redtail catfish, vampyr tetra, jau maller og mange flere. P.T. er der lige omkring 800 arter, så der er nok at vælge imellem. Glæd dig til et par fede videoer fra turen senere på efteråret.

Teamet er lige nu på Rosevelt River – og turen er arrangeret af Bingool Fishing.

 

Hobie Outback fiskekajakker.dk

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This