– Den der fiskefeber er noget underligt noget, skriver Bo Mortensen til Fisk & Fri. – Den koster mange penge og kan af og til ødelægge noget. Og så kan den ikke måles.

– Weekenden var booket op, men grejet var pakket og stængerne stod og hoppede, så jeg MÅTTE lige presse en tur ned til søen ind, da feberen var høj, fortsætter han. – Vel ankommet til søen blev jeg modtaget af en kraftig vind. Nå men agnen skulle jo ud i suppen. Stængerne kom godt ud og ligge, og så var det bare om at få lavet noget læ.

– Alt imens jeg baksede med parasollen og stolen, begyndte den ene bidmelder at sige den dejligste lyd, og så måtte stol og parasol flyve af sted, for nu var der fisk på. Det var en flot gedde på 90 cm, så nu var turen reddet. Den blev taget på død agn poppet op 10 cm over bunden.

– Ny agn på, og ud i suppen igen. Jeg syntes den inderste stang ikke lå så godt, så den blev flyttet. Det viste sig at være en god idé, for jeg nåede kun at få parasollen tøjret godt, da den anden bidmelder begyndte at skrige helt vildt. Jeg fløj over stangen og gav et hurtigt modhug. Jeg kunne godt mærke, at det var en større fisk denne gang. Benene begyndte at ryste. Tænk nu hvis det var fru Olsen? Fighten gik godt, og da hun gled ind i nettet, kom der et stort jubelbrøl, for det var en god stor og tyk fisk, jeg havde fået.

– Målebåndet sagde 110 cm og 59 cm om maven. Og vægten sneg sig op på 12 kg, så jeg var mega glad. Men det bedste af det hele var, at se hende svømme stille og roligt tilbage i dybet igen. Denne fisk blev taget på en død agn, der var poppet 40 cm op over bunden. Efter et par timer uden der skete mere, kunne jeg køre storsmilene hjemover. Endnu en gang havde fiskefeberen kastet en god fisk af sig, slutter Bo Mortensen fra Team Wilmor Piking sin beretning til Fisk & Fri.

 

Garmin Quatix

 

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This