Tommy Djernis (på billedet) og fiskekammeraten Henrik Cole må sige at være dagens storfangere og havde rigtig godt gang i torskefiskeriet på lette pirke hele aftenen.

30.6.2011 – DER STOD TORSK PÅ MENUEN da Fisk & Fri og Sport Dres havde arrangeret en tur for læserne på Øresund med M/S Sværd fra Svanemøllen. Fiskerne var en broget flok som havde fået nys om turen via Sport Dres, Fisk & Fri og gratisavisen 24timer, hvor Fisk & Fri havde omtalt et par torsketure.

Det gik rigtig godt og der blev fanget cirka 60-70 torsk i alt med en pæn snitstørrelse på omkring 3 kilo. Fiskene blev fanget på alt fra pirke, ophængere til jigs og Gulp.

Sport Dres arrangerer stadig flere aftenture i løbet af sommeren så du kan nå det endnu. Læs mere på Sport Dres’ hjemmeside.

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This