– Efter en temmelig vindblæst weekend, hvor jeg tænkte, at det bliver nok ikke ville blive så nemt at få fiskene til at bide på kroge, skulle det vise sig, at jeg havde taget ret så meget fejl, lyder det fra Erik Rasmussen. – Jeg kørte direkte fra arbejde i fredags, og ud til Roskilde Fiskeland, hvor jeg skulle blive til søndag kl. 12. Jeg fandt mine fiskespots ude i søen, og var kampklar med alle stænger ved 17 tiden. Så var det bare ud med takel, agn samt foder, og derefter var det bare at vente.

– Der kan være pænt meget forskel på, hvor længe man bare sidder og kigger ud over søen, og håber der kommer bid. Nogle gange kan der jo nærmest gå “dage”, før man får en karpe på krogen, men denne tur skulle vise sig fra den bedste side. Omkring midnat, altså “sølle” 7 timer fra start, var der et tilbud på den ene stang, som jeg helt sikkert måtte ud til i en fart: Pænt søvndrukken vælter jeg ud af soveposen, og tog fat i stangen, og afsted det gik for fuld damp, for den første karpe var allerede på krogen. Ind kom en flot spejlkarpe, som trak vægten ned på 12,1 kg. Yes – turen var allerede en succes.

– Men det skulle vise sig, at det blev meget “værre”: Jeg fik nærmest ikke lukket et øje hele natten, så mange fisk var der forbi. I løber af natten var fire store karper kommet op i løbet af natten og morgenen, og de var alle over 10 kg. Mere præcist fra 10,6 til 14,5, og den største var i øvrigt var en super smuk skælkarpe.

– Jeg var derfor super glad, og turen var allerede hjemme. Godt træt oven på natten, var jeg klar til at sove lidt. Men næh nix – sådan skulle det ikke gå, for fiskene var bare friske, så jeg forsatte med at fange den ene store karpe efter den anden, Vi snakker bl.a. fisk på 16,1-16,4 – 18,6 og 19,2 kg. Den sidste nat fik jeg heldigvis lov til at sove, da der ikke kom mere på land.

– I alt kom 12 karper på land, og 10 var over de 10 kg: Et helt igennem unikt fiskeri. Det er godt nok det, man kun kan beskrive som en herrefed tur, og det sker næppe igen. Men jeg håber selvfølgelig at opleve det igen en dag.

 

Hvidovres Sport

 

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This