Jesper Larsen med en fin havørred på 2,3 kilo fra Esrum Å.

28.1.11 – JESPER LARSEN, der imidlertid er blevet kendt for sine tunfangster i efteråret, kan også andet end at fange tun. Den 22. januar var Jesper på havørredfiskeri i zone 2 i Esrum Å, hvor han fik et par fine fangster.

– Jeg startede fiskeriet klokken 13 netop da jeg kom til det sted på zonen, som jeg havde bestemt mig for at lægge ud med, fortæller Jesper. – Teknikken jeg bruger er små, forsigtige bevægelser med nedstrøms wobler fiskeri, ligesomsom jeg næsten altid gør i åen. Efter en halv time efter kom dagens første hug og en flot havørred på 2,3 kilo leverede årets første stærke fight. Derefter skulle der gå lidt tid inden den næste havørred lod sig overliste, den huggede hårdt og gik tungt inde under brinken de første minutter, inden den kom ud på frit vand. Nogle yderligere minutter senere kunne jeg nette en fin nedgænger på 4,2 kilo, fortsætter Jesper.

– Det var en rigtig fin start på året i åen, og dagen efter var jeg igen ude ved åen nogle timer, og der fik endnu en havørred på 1,1 kilo, slutter Jesper i sin rapport til Fisk & Fri.

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This