– I dag var min kæreste og jeg ude at fiske ved Munkholmbroen, hvilket er et af vores absolutte farvorit områder, fortæller Ditte Kirstine Christensen. – Det er et godt fiskested, der er smuk udsigt og det gode is – what’s not to like.
– Det eneste fiskeri jeg kender til, er det, som min kæreste har lært mig, men jeg er blevet “fanget” af det. Egentlig vidste vi ikke helt, om vi skulle tage derud, men vi har talt om at fange makreller den sidste halvanden måned, for hornfiskene er vi efterhånden godt trætte af, så vi drog afsted. Vi valgte at lade den ene stang være på bunden og så skiftes til at bruge den anden. Det var nu mest min kæreste, der fiskede, men det passede mig fint, for så kunne jeg drikke min øl i fred og ro.
– Efter den første halvanden time var der et enkelt bid fra en hidsig hornfisk, som ikke helt forstod, at den nok skulle blive sat fri igen. Og så kom der makreller. Hele tre på én gang, fangede min kæreste. Mission complete. Hornfiskene var der stadig masser af, men makrellerne så vi ikke meget mere til. Vi aftalte, at give det tre kast mere, før vi pakkede sammen. Jeg overtog den ene stang, mens min kæreste gik og pakkede sammen. Det var en ret god arbejdsfordeling, synes jeg, og så kom der et ordentligt ryk – der var fisk på.
– Jeg ville gerne kunne sige, at den blev hevet flot og elegant op, men makrellen valgte at svømme ind i sidemandens fiskesnøre, og den måtte hives op i linen med hænderne. Heldigvis var den kroget perfekt i munden, med to af krogene siddende fast. De rutinerede herrer på broen, der står der dag ud og dag ind, var ligesom os selv godt imponerede – og lidt misundelige – over størrelsen på den makrel.
– Alle mine veninder kan huske deres nyfødte babys vægt og længde på rygraden. Jeg kan huske min makrels. Ja, ja, det handler jo om prioriteter. Kampvægt var 714 gram og længden blev målt til 44 cm. Når ja, glemte vidst at nævne, at det er min første makrel. Nogensinde. God debut, ikke? Så nu kan vi med stor glæde se frem til røget makrel og hjemmebagt rugbrød i weekenden.
