– Foråret over os og fiske-abstinenserne er på det højeste. Sådan lyder det fra Emil Nørgaard, der netop har været ude at nyde den spirende varme i selskab med fiskestængerne. – Grejet har man haft det meste af vinterhalvåret til at nusse om, og det eneste man venter på er solskin, fuglefløjt, mildt og stille vejr. Eller med andre ord – en rigtig forårsdag!

– Jeg ankom til søen og havde husket alt på nær min kasteske, som hurtig blev erstattet med en spandske fra bunden af bilen. Jeg fandt min plads, og det hele blev gjort klar. Mit valg var klart: Jeg ville fodre et sted med partikler samt knuste, halve og hele boilies plus pellets i forskellige størrelser. Jeg smed to takler på fodringen og en tredje til at eksperimentere med. Inden for kort tid fik jeg det første run, som var en mindre skælkarpe. Senere fik jeg to mere på hhv. 7 og 9,2 kilo.

– Med tre fisk på én dag kan man så forlange mere? Jeg var super tilfreds, og abstinenserne havde efterhånden lagt sig. Jeg spekulerede nu kun på én ting. Hvorfor virkede min fodring ikke? Alle tre fisk, fik jeg på den tredje stang og en sølle PVA-pose kastet ud med ”lukkede øjne”. Dagen efter kom der PVA-poser på to stænger og en enkelt stang på fodringen. Igen efter kort tid var der bid på et takel med PVA-pose og kort efter igen… Nu var jeg oppe på fem fisk på den metode Jeg følte mæthed for en stund, men var ovenud lykkelig og havde nu igen fået en kanon oplevelse.

– Alt var nu klar til at forlade søen og de fantastiske omgivelser for at komme hjem til hverdagens pligter. Jeg havde pakket den første stang ned og havde efterhånden styr på det meste. Jeg kiggede op og hørte et enkelt bip… Min første tanke var bid! Men der blev ro igen. Jeg gik ned for at hente den næste stang for at pakke den sammen, og kiggede nu på hangeren i et par sekunder, som i det samme begynder den at gå op. Jeg havde bid!

– Jeg løfter stangen op, og denne gang var hugget på min fodring! Fisken virkede tung i forhold til gennemsnittet af de fisk, som jeg havde fanget. Ingen af fiskene viste den helt store kampgejst, for de virkede stadig lidt påvirkede af vinteren, hvor de for det meste er ret inaktive. Fisken gled efter en kort fight i nettet, så jeg måtte atter finde vægten og vejeslyngen frem. Vægten viste 13,2 kilo, hvorefter slyngen blev trukket fra og fiskens vægt sluttede på imponerende 11,8 kilo. Jeg havde ikke forventet så tung en fisk, for den var ikke synderligt tyk, men jeg fandt målebåndet frem og den var hele 93 centimeter lang. Jeg er slet ikke i tvivl om, at det er en utrolig gammel fisk. Det er vildt fascinerende at stå med sådan et dyr, slutter Emil sin beretning.

Har du også være ude på årets første karpetur: Send os en beretning og et godt foto af din fangst til jb@fiskogfri.dk eller 30 70 02 36.

 

Søsportens Sikkerhedsråd Sejl Sikkert

 

Emil med en af de fine skælkarper fra turen

Emil med en af de fine skælkarper fra turen

 

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This