Verner Poulsen med en flot havørred på 3,1 kilo, en fisk der størrelsesmæssigt kendetegner det træk af fisk, der kommer lige nu. 13-07-2012 – NÅR MAN KOMMER fra Sønderjylland og kender sine vande, så ved man, at der omkring 1. juli kommer et 3-kilos træk af havørreder. Typisk fisk omkring de 60 centimeter.
Og her kommer så en melding fra Sneum å, hvor Verner Poulsen fra Esbjerg den 28. juni tog en flot, flot havørred på 3,1 kilo og 61 centimeter.
Sammen med makkeren Frank Christensen startede det ellers med en lille gedde og et par aborrer, før havørreden huggede på Verners spinner.