Den flotte efterårsørred fra Odense Å kunne ikke stå for en ABU Droppen spinner, som den slugte så voldsomt, at den ikke kunne genudsættes fortæller fangeren, Frederick Sønderskov.

FREDERICK SØNDERSKOV var den 4. november taget et smut til Odense Å ved Bellinge sammen med en kammerat. Udstyret med spinnegrejet gik de i gang med opstrømsfiskeriet. Første fisk var en mindre havørred på 40-45 centimeter, som blev genudsat. Dernæst en flot bækørred i samme størrelse. Og så faldt hugget:

– Jeg kom til et sving, hvor der er dybt, men valgte at gå forbi det, fordi jeg så en stor grøde klat, midt i åen. Jeg tænkte, at der ville stå en fisk der. Og ligesom jeg havde tænkt det, bed en fisk. Jeg råbte på min kammerat, som var 50 meter bag mig, at der var god fisk på. Han kom løbende, og tog nettet, fortæller Frederick og fortsætter.

– Fisken var svær at få træt, og den ville ind under brinken. Men jeg holdte den ude derfra. Linen knirkede og spændte op, mens fisken sprang direkte op af vandet. Men vi fik den i nettet, og der lå den så, den havørred vi havde gået efter så længe, fortæller en glad Frederick.

Fiske vejede 2,7 kilo og målte 64 centimeter.

    Hvidovre Sport

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This