Roskilde Festival er ikke kun musik – der er også mulighed for fiskeri.SKAL DU PÅ Roskilde Festival i år? Det er vi i hvert fald nogle stykker her fra Fisk & Fri, der skal, og som sædvanlig når vi lige en fisketur, når nu vi er derude. Roskilde Fiskeland har nemlig åbent i deres Put & Take sø, og her er det muligt at fange regnbueørreder, som man efterfølgende kan grille – eller ryge…

Det koster 100,- kr. for 3 timers fiskeri, og så er der også inkluderet en lånefiskestang til formålet – hvis man altså ikke lige har fået slæbt sin egen med.

Så tag en pause fra musikken eller plej dine tømmermænd med lidt festivalsfiskeri – vi ses ved søen.

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This