Rundt omkring i Danmark og Sydsverige er der mange, som har benyttet ferien til at få fisket igennem derude på kysten. En af dem er sydsvenske Hashim Al-Husseini, der har knoklet med spinnegrejet for at forbedre sin personlige rekord for havørred:
– Det lykkedes, men hverken på vægt eller længde, skriver han til Fisk & Fri. – Da jeg var ude for nylig fik jeg et reelt hug, og frygtede straks, at jeg ville komme til at miste den flotte havørred. Det skete dog ikke, og efter en heftig fight kunne jeg se en flot blankfisk, der mest af alt mindede om en amerikansk fodbold. Jeg bruger ikke net, så fisken blev stille og roligt kanet i land, hvor jeg kunne veje og måle den til 3420 gram og 61 centimeter. Det var dog ikke det, rekorden bestod i. Min PR skulle måles efter Fulton-konditionsskalaen: 1,506. Den flotte fisk huggede på en gennemløber fra 60-Lures, slutter han.