Her der det Christoffer, som står med gedden fra Lyngby Mølle – langt fra Paris, hvor han til dagligt sidder omringet af lektier og drømmer om danske fisk.CHRISTOFFER VON DER OSTEN på 15 år, der til daglig bor i Paris, var sammen med sin gamle skolekammerat, Rasmus Worning, i den netop overståede juleferie, taget til Lyngby vandmølle for at fiske gedder. Deres favoritlokalitet når det gælder gedder.

– Selvom det ikke var en stor mosbegroet gammelgedde, og den ikke kæmpede nær så bravt, som om de plejer om sommeren, var det dog en fantastisk fornemmelse at stå med den smukke fisk mellem ens istapfingre, fortæller Christoffer og fortsætter.

– Gedden blev fanget på en frisk skalle, monteret på et stykke 0.40 nylon line som forfang med to str. 2 VMC kroge, fisket ultra langsomt på løs line hen over ca. 0.5 – 1.5 meter vand. Intet flåd eller lod.

– Gedden inhalerede agnet så forsigtigt man dårligt anede det. Efter cirka 5 minutters kamp landede vi en lidt træt, men ellers fin fisk som vi anslog vejede omkring 2-2,5 kilo, som efterfølgende skånsomt blev genudsat slutter Christoffer.

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This