brun2FJORDEN KØRER FOR VILDT. Vi har netop modtaget en fangstrapport fra Thomas Sten Jørgensen, der i søndags var ved fjorden i dag sammen med sin nye gode fiskeven Kim.

– Kort efter vi kom til spottet havde Kim fisk på sin gennemløber monteret med en enkeltkrog, fortæller Thomas. – Den slap grebet efter kort tid, men satte os i gang – der er fisk i dag! 10 minutter senere var det min tur, med et formodet bundhug, der pludselig begyndte at trække derudaf.


Fisken styrede slagets gang de første 10 minutter, hvorefter den begyndte at vise træthedstegn. I nettet kom en flot fisk på 5.1 kg og 72 cm. To af krogene på mit release-takel blev bøjet ud ved landingen, fordi de fik fat i nettet, så fisken afkrogene sig selv ved at hænge med sin fulde vægt i krogene inden i nettet. Efter lidt kollektiv jublen blev vores Snurrebasser str. 3 sendt ud over vandet. Igen blev min snurrebasse taget hårdt, og en ny kamp startede. Fisken kom på land efter en længere fight. Fisken, der vejede 3.8 kg og var 65 cm, havde jeg igen fået viklet ind i nettet – så også her fik jeg hærget krogene og en af dem brækkede af under vægten af fisken i nettet. Min kammerat Kim mistede yderligere to fisk på sin gennemløber monteret med enkeltkrog, hvoraf den ene var 3-4 kilo og den anden cirka 6-7 kilo. Jeg lånte derfor Kim et af mit sidste friske release-takel – og på taklet krogede og landede han en anden flot fisk på 5,15 kilo med nogenlunde samme længde som min første fisk.

brunVi havde nu haft tre kontakter på gennemløber med enkeltkrog uden at lande en eneste – samt landet alle tre kontakter på release-taklet. Jeg havde nu kun et totalt hærget takel tilbage, og med tanke på dagens statistik ville jeg hellere sætte et krøllet releasetakel på, hvor den ene af kroggrenene manglede – end at påmontere en normal gennemløber.Jeg kastede ud – og kort efter fik jeg et hug, men den stod desværre af… så kan man lære at tage nok friske takler med hjemmefra, så man ikke skal fiske med et amputeret takel, der kan koste en fisk… Alt i alt blev det på blot 3 gyldne timer en af de vildeste fiskedage for os begge, slutter Thomas sin beretning.

Tillykke med de flotte fisk ønsker vi her fra Fisk & Fri. Når man fisker med release-takler er det en god ide at bruge et gummicoated net som fx Kinetic Devilfish. Årsagen er, at de små kroge ikke nær så let får fat i netmaskerne, hvorved man nedsætter risikoen for at smadre sine kroge under landingen markant. De små str. 12 kroge, der anvendes på releasetakler, kan man let udrette, hvis man sidder fast i en sten – eller hvis de får fat i nettet og en stor fisk trasher rundt med sin fulde vægt. Men – vælger du de rette kroge – så sker det i praksis aldrig under selve fighten med fisken. Du skal derfor ikke være nervøs for at bruge de små kroge – du skal blot anvende det rette net med den rette landingsteknik. Indtil videre har Fisk & Fris testfiskere landet over 1300 fisk på releasetakler med str. 12-18 trekroge og har ikke miste en eneste fisk pga udrettede eller knækkede kroge under fighten. Dette inkluderer 12 fisk over 5 kilo op til 8,1 kilo.

    Hvidovre Sport

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This