Martin Høgh var taget på sin anden tur til Vesterhavet med kammeraten Thomas, for at se om de kunne få de store pighvar i tale. Vejret var perfekt, stille og roligt med østenvind, så de ville være tidligt ved vandet. Så det var ud af sengen kl. 2.45, og klar til at fiske kl. 5.00.
Det gav hurtigt en del små pighvar, men efter en time fik Martin et godt hug. Det var en stor fisk, som han fik helt ind på det lave vand, inden blinket røg ud af kæften på fisken, og forsvandt i bølgerne.
Efter et par timer var det Thomas tur, han fik en fin fisk på 1,40 kilo, som han tog helt inde på det lave vand.
Ca. 10 minutter efter fik han en mere på 1,52 kilo, mens Martin stadig var lidt lamslået over sit tab. Men efter en kort pause, hvor han riggede en surfstang til med et par rødspætteforfang, og en 150 grams pirk i enden, vadede han så langt ud, som han kunne og fyrede den af.
Klokken var nu blevet 11.00, og solen var begyndt at bage. Martin begyndte nu stille og roligt at rulle pirken ind der var omkring 150 meter ude, men efter en ca. 50 meter, kunne han mærke en stor fladfisk, der blafrede for enden af linen.
Men ligesom han fik den ind på det lave vand, røg pirken igen ud af munden på fisken.
Men fandme nej, ikke igen, så Martin smed stangen, og kastede sig over fisken, og fik den endelig på land.
Martins anden pighvar, og en ny PR på 2,96 kilo.
Gutterne fiskede tre timer mere, og fangede nogle mindre pighvar, men nu var det efterhånden blevet så varmt, at de valgte at pakke sammen.
Martin slutter sin beretning med at understrege, at det var en helt fantastisk tur.
