FISK & FRI starter i dag en stor konkurrence: KAFFE CUP . Send din største, flotteste eller smukkeste fisk ind til os og vind kaffe nok til at holde dig knivskarp på fisketuren – samt vågen på adskillige tidlige morgen-, aften- og natture.
Præmien er 12 pakker af Gevalias nye instant kaffe – Millicano – der er fremstillet ved hjælp af en helt unik metode, hvor ristede, fintmalede kaffebønner forædler traditionel frysetørret kaffe. Bønnerne, der anvendes i Gevalia Millicano, dyrkes på Rainforest Alliance-certificerede gårde, hvilket bidrager til bedre sociale, økonomiske og miljømæssige forhold i produktionslandene.
Fangsten skal være fanget i perioden 26 september indtil konkurrencens afslutning d. 1 november kl. 12, hvorefter vinderen kåres på www.fiskogfri.dk samt vises i decemberudgaven af Fisk & Fri.
Fangsterne indsendes til fangster@fiskogfri.com – husk foto samt oplysninger om vægt og fangsttidspunkt.