Hele familien var med til at bevidne den store regnbueørred Dennis Rasmussen fangede 2. pinsedag.20.6.2011 – HELE FAMILIEN VAR MED på fisketur da Dennis Rasmussen fra Skærbæk fangede en rigtig stor regnbueørred 2. pinsedag.

Turen gik til Arrild Fiskesø, og familien havde kun købt et to-timers kort, så frustrationen var efterhånden blevet stor da Dennis i en hel time havde forsøgt at overliste en rigtig stor ørred, der blev ved med at svømme rundt foran udmundingen af fluestrømmen. Alt lige fra PowerBait til blink blev forsøgt, men lige lidt hjalp det. Til sidst lykkedes det dog Dennis at overliste fisken. På en afstand af cirka 3-4 meter blev en lille hvid flue fisket bag et Bombarda-flåd præsenteren præcis foran ørredens hoved. Det var prikken over i’et for ørreden, der tog fluen resolut. Fighten var kort og intents, og på land kunne Dennis og familien veje den store regnbueørred til 7,1 kilo.

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This