– Torsk i den østlige Østersø har det ualmindeligt dårligt. Sådan lyder det på DTU Aquas hjemmeside. – De er små og magre i forhold til, hvordan de så ud i 1980’erne og 1990’erne. De gyder ved historisk lille størrelse, og de fleste af de større torsk er stærkt belastede af leverorm. Derfor er forskere fra DTU Aqua i samarbejde med kolleger fra Tyskland, Polen og Sverige, samt Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation (DFPO), i gang med at kortlægge årsagerne, der har ført til den østlige Østersøtorsks nedtur i farvandet.

Særligt fokus har forskerne på iltsvind og leverorm, der begge kan have stor negativ indflydelse på bestanden. Førstnævnte blandt andet fordi, der ved iltsvind forsvinder mange potentielle byttedyr og fourageringshabitater. Sidstnævnte fordi forskerne har fundet ud af, at jo flere leverorm torskene har, desto dårligere vokser de, fordi de simpelthen ikke kan omsætte maden effektivt nok.

I nyheden er er der flere interessante oplysninger – blandt andet, at sidste gang østersøtorskene havde det virkelig dårligt i 40´erne og 50´erne med få fisk der var godt slunkne – var i samme periode gråsælbestanden var oppe på omtrent samme niveau som den er i dag med 30-40.000 individer. Der er selvfølgelig mange andre faktorer der også har påvirket – og påvirker torskene negativt pt, men det er oplagt at tænke, at netop fordi sælerne, som selvfølgelig også spiser mange torsk, er mellemvært på de parasitiske leveorm, vil en vis regulering af sælbestanden kunne være en af de knapper, man kan oplagt dreje på, for at få torskebestanden op igen.

Læs meget mere om DTU Aquas undersøgelse her.

Iltsvindet er en kritisk faktor for alle vores saltvandsfisk, der lever af bunddyr – og set i lyset af den katastrofale udvikling lige nu, hvor store dele af havbunden er død på grund af manglede ilt, skal der også her politisk handling til NU. Det er med syvtommersøm slået fast af Århus Universitet, at landbruget står for 70 % af al det næringsstof, som tilføres det danske vandmiljø (menneskeskabt + naturligt) så der er ikke brug for flere undersøgelser. Vi ved hvor der skal sættes ind – og det skal gøres NU.

 

Hvidovre Sport 2025
    Hvidovre Sport 2025

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This