Prologics italienske testfisker, Willy Baccolini, fangede denne imponerende skælkarpe på 20,1 kilo på de nye Freshwater Snail Crunch boilies fra DD Bait.
Atle Håkonsen var taget en tur til Sverige, hvor han fangede denne flotte skælkarpe på 16,2 kilo.31.7.2011 – WILLY BACCCOLINI er testfisker for Prologic i Italien, og har netop været på en hurtig tur til et af sine favoritvande, et svært vand som indeholder nogle store fisk.
Med sig havde Willy de nye Freshwater Snail Crunch boilies fra DD Bait. Der blev fodret op med to kilo boilies til nattens fiskeri, hvorefter Willy selv skulle til at indtage sin aftensmad. Midt i måltidet blev han afbrudt da bidmelderen signalerede, at en fisk havde taget krogagnen. I modhugget kunne Willy med det samme mærke at der var tale om en stor fisk. Efter en tung fight kunne han nette en smuk 20,1 kilos skælkarpe i perfekt stand – hvilken fisk!
Den norske karpefisker, Atle Håkonsen, har også været ude at fiske. Atle var sammen med sin kæreste, Emma Bäcker, på en tur til Sverige hvor det lykkedes ham at lande en af søens helt store fisk. Atle fiskede med de nye DD Bait Guana/Red Bull Crunch boilies, og fisken han fangede var en smuk og hårdtfightende skælkarpe 16,2 kilo – en imponerede fangst efter skandinaviske forhold, hvor skælkarperne ofte vokser langsomt i det relativt kolde vand.