Billedet siger alt – mega torsk og ny europæisk rekord på 41,72 kilo.11-03-2012 – DET ER FOR DE FLESTE havfiskere ikke gået ubemærket hen, at det netop er nu, at topsæsonen for de norske kæmpetorsk – også kaldet skrei – er i gang. Det er næsten hverdagskost med eksemplarer på over 20 kilo, hvis man tager rejsen nord på, hvilket der er mange entusiaster, der gør.

I denne uge blev alle rekorder således sprængt. 30-kilos grænsen er magisk, men 40-kilos grænsen er vist kun noget man kan finde i lærerbøger og leksika om det fulde vækst potentiale, som skrei egentlig indeholder.

Og netop 40-kilos grænsen blev brudt forleden med et eksemplar på hele 41,72 kilo med en længde på 147 centimeter, fortæller Odd Larsson, som ejer og driver Fiskarboden i Sørvær på det yderste af Sørøya.

Det var Morten Hvam, som fik et hug ud over det sædvanlige. Fisken rykkede nemt 40 meter line af i første udløb, og havde flere udløb inden den på 12 minutter blev landet.

Fisken huggede på en Svenskepilk på 600 gram over en lokalitet, som hedder Kveitegrunn.

Utroligt og stort, stort tillykke med det.

Du kan læse mere om hele beretningen her!

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This