– Efter en lang dags online undervisning i det gode vejr kunne jeg ikke dy mig for at tage bilen til Gudenåen, for lige at få et par times fiskeri inden solen gik ned, fortæller Tue Baaner. – Forventningerne var dog ikke høje, da jeg ikke havde set mange fangstrapporter dernedefra i de førliggende dage. Turen gik alligevel til Ulstrup, hvor bilen blev parkeret, og jeg smuttede opstrøms med spinneren.  Efter godt en time var der hug. Det vidste sig dog at være en mindre gedde på omkring de 75 cm. Det havde næsten også været for godt til at være sandt med en laks på sæsonens første tur. Jeg forsatte nu opstrøms mod Bamsebo, og I takt med at solen blev lavere på himlen rendte min fisketid lige så stille ud.

– Da der var ca. 1,5 timers lys tilbage hørte jeg et stort plask bag mig. Det kunne kun have været en laks, og ud fra ringenes størrelse, en god en af slagsen. Allerede nu begyndte adrenalinen at pumpe, og jeg begav mig nedstrøms for at komme i en position, hvor jeg kunne præsentere spinneren ordentligt. Første kast, ingen ting. 2. 3. 4. kast det samme. Men i det 5. kast, da spinneren kommer ind over det lave vand foran fødderne på mig er den ikke alene. Et splitsekund efter hamrer laksen på og begiver sig nedstrøms i det vildeste udløb. Derefter er det hele lidt uklart i en blanding af adrenalin og nervøsitet, men efter en fight på 20-25 minutter, med adskillige meget nervepirrende situationer, får jeg laksen sikkert håndlandet.  Jeg kan næsten ikke tro det. En blanklaks som slår alle forventninger, ligger nu foran mig.  Jeg er målløs, og det samme gælder for alle de søde løbere der kom forbi og tog billeder af mig og fisken.

– Den bliver målt til 103 cm og 10,2 kg, og så begiver jeg mig på en godt 2 km lang gåtur tilbage til bilen med denne nye personlige rekord på ryggen. Jeg tror stadig ikke helt jeg har forstået det endnu, men den her dag bliver en jeg aldrig vil glemme.

 

Friluftslamd - et grønnere valg
 

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This